I kælderen på Frederiksberg drev advokat en helt særlig forretning. Nu er han tiltalt for svindel i milliardklassen

Formanden hos Kammeradvokaten, Boris Frederiksen, efterlod ingen tvivl om, hvad han følte i situationen: Han var vred. Vi er tilbage i efteråret 2014, og det var netop lykkedes for Ukraines største medicinalfirma, Darnitsa, at stikke af fra en skatteregning på hele 256 millioner kroner til den danske stat. Det kunne lade sig gøre, fordi ukrainernes danske selskab var gået konkurs – uden at efterlade sig et eneste bilag. Og manden, som ifølge Boris Frederiksen havde gjort det hele muligt, var den danske advokat Lars Phillip Comerford. »Philip Comerford har hjulpet dem med at tilrettelægge ejerskabet på en helt uigennemskuelig måde, ligesom hans optræden som skiftevis administrator, direktør og bestyrelsesmedlem har været med til at umuliggøre en granskning af, hvad der er blevet af aktiverne,« fortalte Boris Frederiksen, der havde repræsenteret den danske stat, til Børsen. Den i dag 63-årige Lars Phillip Comerford ville dog hverken svare på kritikken eller forklare sin rolle i sagen. »Nej, nej, nej, det vil jeg ikke, for det kommer der ikke noget godt ud af,« sagde han til Børsen. Dengang holdt Comerford til i et kælderlokale på Alhambravej på Frederiksberg, men nu hedder adressen Vestre Fængsel. For Lars Phillip Comerford blev i juni 2023 varetægtsfængslet i en stor aktion, og han er siden blevet tiltalt for hvidvask af næsten to milliarder kroner i den sag, som National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) har døbt »Operation Atlas«. Og for få dage siden blev det navneforbud, der hidtil har beskyttet ham, ophævet. »Vi har rejst tiltale, fordi vi mener, at han har været en afgørende facilitator for udenlandske kriminelle. Og hvis retten finder ham skyldig, rammer sagen lige ned i det, som vi i NSK gerne vil på det økonomiske område,« siger specialanklager Stig Paulsen, som skal føre sagen i Københavns Byret. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Phillip Comerfords forsvarer, Kasper Bech Pilgaard. »Den, der lever stille« At Comerford har drevet en meget usædvanlig forretning, har været kendt i mange år. I 2013 forsøgte Berlingske at få ham i tale, da et opslag i selskabsregistret viste, at han var indsat som direktør i 29 danske selskaber, der med få ansatte samlet havde tjent ni milliarder kroner på et år. Der var tale om danske holdingselskaber for en stribe udenlandske koncerner. Men hvorfor selskaberne var registreret i Danmark, og hvordan de tjente de mange penge, ville advokaten ikke ud med. »Den, der lever stille, lever godt. Jo mere blæst der kommer om det, jo større er sandsynligheden for, at den sidste rest af det her forsvinder,« fortalte Lars Phillip Comerford. To af selskaberne, kaldet CC Indonesia 1 og CC Indonesia 2, havde alene tjent tilsammen fem milliarder kroner på et år. Men det var umuligt at gennemskue, hvordan det var sket. I regnskaberne stod der blot, at deres formål var at låne penge til andre dele af CC Indonesia. Og Lars Phillip Comerford ønskede heller ikke at fortælle, hvad det hele handlede om. Men det skulle langtfra blive sidste gang, at hans navn blev kædet sammen med mystiske virksomheder i udlandet. Meldt til politiet I efteråret 2020 kunne DR fortælle, at Lars Phillip Comerfords navn også havde været på bordet hos myndighederne i USA. Ifølge dokumenter fra den såkaldte »FinCEN Files«-læk havde Comerford stået i spidsen for selskaber, der var involveret i overførsler med tråde til korruption i Kasakhstan, våbensmugling i Ukraine og mystiske transaktioner i skattelylande. Et af hans selskaber, Agrinora med konto i Skjern Bank, blev blandt andet kædet sammen med smugling af våben fra Rusland og Ukraine. Men igen meldte Lars Phillip Comerford hus forbi: »De dokumenter, som amerikanske Fincen har lækket til udvalgte journalister, er i min virksomheds tilfælde behæftet med alvorlige fejl, der tegner et misvisende billede uden reelt hold i virkeligheden,« oplyste han i et skriftligt svar til DR. Men ikke alle var overbevist om Comerfords uskyld. Siden 1992 havde advokaten været kunde i Skjern Bank, men i 2019 smed banken både Comerford og hans selskaber – herunder omtalte Agrinora – på porten. Det oplyser direktør, Per Munck, i en e-mail til Berlingske. Han skriver, at Comerfords forretning over årene udviklede sig fra »almindelig advokatvirksomhed« til »formidling med kornprodukter, primært fra Ukraine til resten af verden«. »På grund af størrelsen og karakteren af selskabernes transaktioner foretog banken i et antal tilfælde indberetning til myndighederne (NSK) og ved afslutningen på kundeforholdene blev indsendt specificeret redegørelse til Finanstilsynet,« skriver Per Munck. Nu var Lars Phillip Comerford og hans selskaber for alvor på politiets radar. »En vanvittigt kompleks sag« Efterforskningen af sagen fik navnet »Operation Atlas«, og den førte til, at Lars Phillip Comerford i juni 2023 blev anholdt i en stor aktion. Mere end et år senere – i oktober 2024 – blev han tiltalt for hvidvask af 1,9 milliarder kroner i perioden fra 2015 og frem til juni 2023. Med andre ord er det politiets opfattelse, at kriminaliteten stod på helt indtil anholdelsen. Ifølge tiltalen er selskaber i 17 forskellige lande som Rusland, De Forenede Arabiske Emirater og Hongkong involveret. Samtidig menes pengene at være strømmet igennem banker i både Danmark, Schweiz, Tyrkiet og Østrig. Berlingske har spurgt anklager Stig Paulsen, hvorfor Lars Phillip Comerford – trods den massive interesse fra myndigheder, banker og medier – først nu er blevet tiltalt. »Den simple forklaring er, at det her er en vanvittigt kompleks sag, og i den slags sager tager det bare lang tid at efterforske. Vi har været i gang i en årrække, men der har været afsindigt meget materiale, vi skulle gennemgå,« fortæller han. Hvordan startede efterforskningen? »Den blev sat i gang, fordi vi fik en række underretninger i vores hvidvasksekretariat. De kom blandt andet fra banker, revisor og udenlandske myndigheder.« Stig Paulsen er tidligere anklager i SØIK, der gik under navnet Bagmandspolitiet. Det var netop SØIK, som i mange år håndterede de tungeste sager om økonomisk kriminalitet, men i 2022 blev enheden lagt sammen med seks andre i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). En enhed, der tæller over 1.000 af de skarpeste efterforskere, analytikere og anklagere på tværs af landets politistyrke. Og ifølge Stig Paulsen har oprettelsen af NSK haft afgørende betydning for, hvilke sager politiet nu kan løfte på det økonomiske område. »Vi er et helt andet sted nu, end vi var for fire år siden. Og det er jo ikke, fordi der er kommet ny lovgivning. Vi har bare lært sindssygt meget af vores kolleger, som sidder med organiseret kriminalitet, og de redskaber, de bruger i efterforskningen,« fortæller han. 56 retsdage Hos det gamle bagmandspoliti var den typiske arbejdsgang, at man modtog en anmeldelse og så optrevlede sagens forløb bagudrettet. Mens man i en efterforskning af bandegrupperinger eller anden organiseret kriminalitet typisk har opereret med overvågning og aflytninger for at skaffe beviser i en sag. Det, som kaldes fremadrettet efterforskning. »I SØIK brugte vi fremadrettet efterforskning i få sager, men det var absolut undtagelsen. Nu er det et helt fast redskab i vores værktøjskasse, og vi ved præcis, hvad vi kan bruge det til. Det giver os en meget stor fordel,« siger Stig Paulsen. Han fortæller, at der også i sagen mod Lars Phillip Comerford er brugt fremadrettet efterforskning – herunder blandt andet på det tekniske område. Stig Paulsen fortæller, at han ofte sammenligner SØIK med en gammel politimand fra en engelsk tv-serie, som går rundt i landsbyen og taler med folk og læser dokumenter. »Men nu er vi også det hold fra den amerikanske tv-serie, der sidder i en varevogn og lytter med, mens de kriminelle er i fuld gang,« siger han og tilføjer: »Begge dele kan noget. Men det er kombinationen af de to ting, som virkelig batter. Bevismæssigt kan vi nu komme nogle helt andre steder hen end tidligere.« Sagen mod Lars Phillip Comerford er berammet til 56 retsdage ved Københavns Byret, og den begynder 20. januar 2025. I sagen er tre andre også blevet tiltalt for hvidvask i varierende grad – en dansk kvinde på 41 år, en tysk kvinde på 39 år samt en mand på 66 år fra Sverige. Den tyske kvinde oplyser til Berlingske, at hun »ikke har nogen rolle i sagen«. »Derfor er det for mig uforståeligt, hvordan jeg overhovedet kan blive koblet til anklagerne,« skriver hun. https://www.berlingske.dk/virksomheder/i-kaelderen-paa-frederiksberg-drev-advokat-en-helt-saerlig-forretning